Ægtepagt

 

Skal I snart giftes, kan det være I skal overveje at indgå en ægtepagt.

En ægtepagt vil være hensigtsmæssigt, hvis en af jer ejer meget mere end den anden af jer, herunder er virksomhedsejer eller en af jer måtte have en stor gæld.

En ægtepagt er en skriftlig aftale om særeje, hvor I på forhånd tager stilling til, hvad der ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. En ægtepagt kan således forebygge en fremtidig strid.

Hos Tverskov & Partnere kan vi altid være jer behjælpelige med at lave en ægtepagt der netop passer præcis til jeres behov.

Det anbefales at få lavet en ægtepagt inden indgåelse af ægteskab. Ved indgåelse af ægteskab uden ægtepagt, opnås der automatisk formuefællesskab. Det betyder, at alt, som I har med fra tidligere og som I måtte erhverve under ægteskabet, skal deles ligeligt ved separation, skilsmisse og død.

Ønskes det, at alt bliver delt ligeligt mellem jer ved separation, skilsmisse og død, er det ikke nødvendigt med en ægtepagt. Dog, skal I lave en aftale vedrørende pensioner, hvis de også ønskes delt, da reglen blev ændret i 2007, således at pensioner på sædvanligvis følger personen og som udgangspunkt ikke indgår ved deling af fællesboet.

Enighed: Ved udfærdigelse af en ægtepagt, kræves det, at I begge er enige. Kan der ikke opnås enighed, kan der ikke uden videre laves en ægtepagt.

De forskellige former for særeje:

Fuldstændig særeje:
Ved fuldstændigt særeje forstås det modsatte af delingsformue. Det betyder, at alt, hvad I hver især måtte eje ikke skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse og død, dvs. der er særeje uanset hvornår ægteskabet måtte ophøre.

Skilsmissesæreje:
Er der aftalt skilsmissesæreje, skal det der er gjort til særeje, hverken deles ved separation eller skilsmisse, men der vil være almindeligt formuefællesskab i forbindelse med dødsfald.

Kombinationssæreje:
Kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for længstlevende, uanset hvem af jer det måtte blive.

I beholder hver især egen formue ved separation eller skilsmisse, men længstlevende vil være sikret yderligere ved dødsfald. Her vil længstlevende kunne udtage eget særeje, hvorimod førstafdødes særeje bliver til delingsformue, således at længstlevende også får boslod heraf, hvis boet skiftes i længstlevendes levende live. Længstlevende kan tillige sidde i uskiftet bo med førstafdødes særeje.

Sumdeling:
Sumdeling, er hvor I aftaler at et bestemt beløb skal deles, mens den øvrige formue skal være særeje. Det betyder i grove træk, at hvis I f.eks. vælger, at kr. 200.000,00 skal være sumdeling, så udtager hver af jer kr. 100.000,00 i forbindelse med separation eller skilsmisse og resten af hver jeres midler vil være særeje.

Sumsæreje:

Sumsæreje, er hvor I bestemmer at et bestemt beløb, som måtte tilhøre en af jer, ikke skal deles i tilfælde af separation eller skilsmisse. Alt udover sumsærejet skal dog deles i tilfælde af separation og skilsmisse, da dette vil være delingsformue.
Hvis det f.eks. bestemmes, at kr. 200.000,00 skal være sumsæreje for den af jer det måtte tilhøre, udtager den pågældende forlods kr. 200.000,00, dvs. dette beløb skal ikke deles med den anden.

Brøkdelssæreje:
Ved brøkdelssæreje gør man en brøkdel af en af jeres formuer til særeje. Resten af formuen bliver dog delt lige. Det er muligt at kombinere brøkdelssæreje med fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og delingsformue.

Registrering:
For at ægtepagten opnår gyldighed, skal den registreres i det offentlige tinglysningssystem. Det betyder at I skal underskrive ægtepagten digitalt og derefter få den tinglyst. En ægtepagt er ikke gyldig før den er blevet tinglyst, hvilket betyder at I har delingsformue, indtil tinglysningen er fuldendt.

Tinglysningsafgift:
Ved tinglysning af en ægtepagt, koster det kr. 1.750,00 i statslig afgift.

 

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os